Gæstedagplejen

Har I brug for pasning ved dagplejers planlagte fravær såsom ferie, fridage, møder eller kurser, omplaceres dagplejebørnene som udgangspunkt i vores gæstedagpleje, hvor en fast stab af personale står klar til at tage imod jeres børn.

Gæstedagplejen er placeret samme sted som dagplejernes legestuer i henholdsvis Hundested Børnehus og Frederiksværk Børnehus.

Personalet i gæstedagplejen har alle arbejdet som dagplejere tidligere.

Gæstedagplejerne vil være kendte for dit barn, da alle legestuer kommer i samme huse hver uge.

Hverdagen i gæstedagplejen og legestuen er på mange områder den samme som i dagplejehjemmet.

Når dit barn er i gæstedagpleje, vil åbningstiden være den samme som hos din dagplejer.

Hvis Dit barn bliver sygt eller Du ikke har brug for gæstedagpleje, så kontakt venligst gæstedagplejen med oplysning om dette.

Senest opdateret 21. juli 2016

Yderligere information:

Gæstedagplejen:
Frederiksværk
Krudtværksstien 3
3300 Frederiksværk
Telefon 30 10 41 60

Hundested
Højmarksvej 1
3390 Hundested
Telefon 23 30 72 11

Daglig pædagogisk leder:
Hanne Dyrholm Bek
Telefon 47 78 41 96
hadb@halsnaes.dk